Vinsmagning

Det store arrangement!

 

Grundideen er, at når man deltager i et vinforedrag, så står der en "expert" og udbreder sig om alverdens viden om vin.

Han taler for meget, og man husker for lidt - og tænker, at han var vel nok dygtig.

Som reaktion på dette scenarie har vi lavet et koncept, der forhåbentlig giver folk lidt mere med hjem - ikke mindst en sjov oplevelse.

Vores tema er kendskab til og genkendelse af de mest udbredte druer.

Når vi samles, får hver person et skriv om de 5/6 druer, vi skal smage.

I bliver så delt op i grupper, der skal arbejde sammen resten af dagen.

Der er lavet 5/6 borde/værksteder, hvorpå der står vinen og de ting som druen i vinen smager/lugter af. Eks.: Pinot Noir - hindbær - jordbær - roser - violer - skovbund - og ikke mindst en vaskeægte frisk hestepære produceret samme dag.

De andre druer vil også på samme måde have konkrete ting på bordet, som man så kan teste for at se hvilke dufte/smage, den enkelte kan bruge til at genkende druen i en senere blindtest.

Vi indleder med en meget kort gennemgang af druerne, hvorpå holdene går i gang med at smage de forskellige vine. Vi vil gå rundt til grupperne og give små fif, ligesom vi kan spørges om de forskellige vine.

Når grupperne har været rundt på alle stationerne og forberedt sig, vil de blive kaldt til det grønne eksamensbord, hvor de forskellige vine skal blindsmages.

Alle kan jo ikke eksamineres samtidigt - så de andre hold går til maden.

Det hold, der klarer sig bedst i blindsmagningen, er dagens vindere.

Dette hold er nu panel i en sidste konkurrence, hvor en helt ukendt vin - dog med en af de prøvede druer - skal gættes.

Den af panelet, der kan svare bedst for sig, er aftenens individuelle vinder og præmieres med en flaske efter eget valg af dagens vine.

Tidsforbrug ca 3 - 3,5 timer. Hvis det er for meget/lidt justerer jeg bare.

Har du spørgsmål, kan jeg nås på 26196056/44980056.  


Pris for ovennævnte arrangement er 200,- kr. + moms. Da der er et stort tidsforbrug i forbindelse forberedelse af dette arrangement er mindstepris: 5000,- kr + moms.

Vi har også et light-produkt, hvor man ”kun” har et stort antal dufte (54) til rådighed. Prisen for dette er 150, kr. + moms, og det kan laves for mindre grupper. Mindstepris: 1200,- kr + moms.

Tilbage Op